MEDLEMSBETINGELSER

CCS Fitness & Sundhed – Gældende fra Januar 2026


§1. Medlemskab Dit medlemskab er personligt og kan ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som navn, adresse, e-mail, telefonnummer eller bankoplysninger bedes oplyses til CCS Fitness & Sundhed.

Medlemskabet er bindende for begge parter indenfor den aftalte periode. Erhvervede klip til individuel træning skal bruges indenfor 1 år fra købsdato. Herefter udløber de og vil ikke blive refunderet. CCS Fitness & Sundhed kan bede om at se billedlegitimation.


§2. Betaling Ved oprettelse af kontant medlemskab betaler du forud for hele aftaleperioden. Ved oprettelse af et medlemskab med automatisk kortbetaling (DIBS) tilmeldes aftalen automatisk kortbetaling og den månedlige ydelse trækkes automatisk fra din konto i begyndelsen af hver kalendermåned.

Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.


§3. For sen betaling Betales den løbende ydelse ikke til den aftalte tid udsendes en rykkerskrivelse og der opkræves et rykkergebyr på kr. 100,00.

Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter forfaldsdato forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til øjeblikkelig betaling. Dit medlemskab spærres indtil restancen er udlignet. Udelukkelsesperioden godskrives ikke.


§4. Varighed Ved automatisk kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab der fortsætter indtil det opsiges af en af parterne. Et kontantmedlemskab slutter automatisk når den betalte periode udløber. Der gives hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.


§5. Opsigelse Kontant medlemskab kan ikke afbrydes i den aftalte periode. Opsigelsesfrist for medlemskab med automatisk kortbetaling er løbende måned + 1 måned. Opsigelsen skal ske skriftligt til CCS Fitness & Sundhed på [email protected]


§6. Ændringer i priser og medlemsvilkår CCS Fitness & Sundhed forbeholder sig ret til prisændringer. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft.


§7. Træning og ophold i centret CCS Fitness & Sundhed er vores allesammens sted. Hjælp os med at holde det pænt og rent. Centret er røgfrit område både inde og ude.

Al træning og ophold foregår på eget ansvar. Unge mellem 15 og 18 år må kun benytte centrets faciliteter hvis CCS Fitness & Sundhed har modtaget skriftlig tilladelse fra forældre eller værge. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen.

Under træning skal der altid anvendes indendørs træningstøj og -sko. Ingen bar overkrop og ingen bare fødder. Udstyr og faciliteter skal ryddes op efterhånden som træningen skrider frem.


§8. Misligholdelse af kontrakt Medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde betingelserne for ophold og benyttelse af udstyr samt henvisninger fra personalet. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller ansatte kan CCS Fitness & Sundhed uden varsel bortvise medlemmet og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser som doping eller udlån af medlemskab.


§9. Ændringer i hold CCS Fitness & Sundhed forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører og udbud af hold. Hold kan aflyses samme dag senest 1 time før planlagt start.


§10. Helbredstilstand og personskade Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand der tillader deltagelse i aktiviteter hos CCS Fitness & Sundhed. CCS Fitness & Sundhed tager ikke ansvar for personskader som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger. Der gives ikke garanti for vægttab.


§11. Værdigenstande Det anbefales at der ikke opbevares genstande af værdi i garderobeskabene. CCS Fitness & Sundhed bærer ikke ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade.


§12. Personoplysninger Ved indmeldelsen giver du lov til at CCS Fitness & Sundhed må behandle og opbevare oplysninger om dig samt kontakte dig telefonisk og sende nyheder og information pr. e-mail og SMS. Denne service kan fravælges ved skriftlig meddelelse til [email protected]


§13. Afbud til holdtræning Afbud til hold skal ske senest 3 timer før holdstart. Ved morgenhold skal afbud ske senest aftenen før inden kl. 20. Husk også at slette dig fra venteliste indenfor samme frister. Glemmer du at melde afbud er gebyret kr. 30,00.


§14. Fremmøde Fremmøde til aftale med instruktør eller personlig træner skal ske 5 minutter før aftaletidspunktet.


§15. Venteliste Husk at slette dig fra venteliste hvis du ikke længere ønsker at deltage på holdet. Hvis du får plads men ikke ønsker at deltage vil det blive betragtet som for sent afbud.


§16. Afbud til personlig træner Afbud til personlig træner skal ske dagen før inden kl. 16. Glemmer du at melde afbud er gebyret kr. 50,00.


Kontakt CCS Fitness & Sundhed Islandsgade 12 5000 Odense C Tlf: +45 63 12 35 35 Email: [email protected] CVR NR: 39149931